Gode ben.
Nogen gange tænker jeg ikke så meget, men dykker ned i køledisken og tager, hvad der frister allermest. Noget der er uundgåeligt. Noget der er bundet i barndomserinding eller tradition.
Jeg elsker gode ben. Både stegt i gryde og serveret med en sovs, der brager af velsmag lige til at mose op med en god kartoffel, men også som ovnstegte marinerede ben med salat og brød.
Jeg mindes vikingelignende måltider, hvor gaflen hurtigt fedtede til i hånden, og derefter blev lagt tilside til fordel for mere handlekraftige hænder med fingre, der snildere fandt ind i kroge og snørkler. Hvor bunken af rengnavede ben voksede støt, imens fortællingerne føg over bordet.
I dag, har jeg rørt en marinade af soja, ketchup, hvidløg, brun farin og juleøl. Benene er blevet penslet og derefter kørt ind i ovnen. Der var dårlig plads, men med lidt omrokering lykkedes det endelig. Pludselig drømte jeg om et komfur med en større ovn, men det virker helt urimeligt til så lille en husholdning. Nu må jeg holde op, må jeg!
Juleøllet er lokalt og smager godt.
3 kommentarer:
Sifka, nu holder du op. Nu har jeg spist pandekager, og så giver du mig lyst til gode ben ;-)
Jeg er ikke i tvivl om at øllen - og egentlig heller ikke benene. Men må alligevel spørge:
Smagte de lige så godt som de ser lækre ud?
Zette, de smagte dejligt. Vi spiste grøn salat til, der var lidt bitter, men det passede fint til den sødlige marinade.
Lene, hævnen er sød, nu fik jeg lyst til pandekager:)
Send en kommentar