onsdag den 21. november 2007

Kamp til stregen.


Nattegudinden havde hvæsset kløerne, da vi skulle ha' hende ind i kassen. Denne gang var der ikke noget med at hage sig fast i gulvtæppet, men samtidig med at hun flittigt brugte de lange negle, fik vi hele tiden undskyldende slik på hænderne.

Vi var ellers snedige, synes vi selv, og prøvede at lokke hende ind med lækker tun. Totalt til grin. Hun var godt nok fristet, men holdt alligevel stand. Tilsidst måtte jeg tage de åndelige bælgvanter på, og ved fælles hjælp fik vi mast hende ind i kassen.

Vi ved godt, hvordan man skal sætte en kat ind i en kasse, men det er nattegudinden, hamrende ligeglad med. Hun vrider og vender sig som en ål på, ja, hvad ål nu kan være på. Hun er hurtig, som et lyn og man skal fileme holde grebet og skansen. På trods af protester og ynkeøjne.

Nu er det overstået, og hun står ude i køkkenet, og guffer tun i sig. Vi er tilgivet og kassen stillet langt væk. Der kan den passe sig selv indtil næste gang. Nå!

8 kommentarer:

Husejer sagde ...

Av for filan, det ser smertsomt ud.

Henne hos dyrlægen er der vel ingen problemer med at få hende tilbage ind i kassen eller hür?

Sifka sagde ...

Nej, han tager hende bare og sætter hende ind i kassen, mens han fortæller, hvordan man skal gøre. Hun er lammefrom i hans hænder!

Han var forøvrigt meget tilfreds med hende. Roste bl.a pelsen, selvom hun smed den i store totter, men det gør de altså, når de er utrygge.

Tina sagde ...

Hold kæft en farlig missekat i har!!! :D
Min Miss tager jeg under armen og går ind i bygningen ved siden af, der bor dyrlægen. Miss'en går spindende rundt derinde også mens hun får en kanyle i nakken. Og så under armen hjem igen ;) Dejligt nemt kan jeg godt se, når jeg læser din beretning!! :D

HANNE sagde ...

Det der er vist ikke en kat, men en smækfornærmet mopset tigerkælli....
Jeg plejer at tage et badehåndklæde og tage om min kat og så liste hende hurtigt derind, så undgår vi kradsemærkerne.
Nattegudinden er nok for snu, hun ved garanteret at hun skal hen at stikkes eller det, som er værre

Anne sagde ...

Uha det ser voldsomt ud, sådan nogle katte-riv de kan svie som ind i helvede!

Vores 2 katte er heldigvis til at få puttet i kasserne uden de store problemer, men når en ormekur skal i halsen, ja så er det med at være hurtig, i alle tilfælde hos mor-missen.

Håber at der er længe til hun skal afsted igen...

Deborah sagde ...

Jeg kom ALT for sent med mit tip, og ved ikke, om det ville have virket! Sorry! Ja, det er ikke sjovt, at blive flået til plukfisk. Iøvrigt, så lad være at prøve at lokke hende FØR du bruger mit tip, og lad kassen blive HELT væk indtil lige før, du putter hende i. Ellers lugter hun skisme lunten jo, og så får du hende kun i med kamp. Det glæder om overraskelsesmomentet. Håber du kan bruge næste gang.

Sifka sagde ...

Deborah, det lyder som et godt tip, så det vil jeg skrive mig bag øret til næsten gang. Tak skal du ha':)

Sifka sagde ...

Tina, jeg har faktisk set før at man kan gå til dyrlægen med sin kat under armen, men det gælder altså ikke for nattegudinden:)

Hanne, det er jo det. Hun har antennerne ude. Tigerkæll.., narj, hun ligner mere en pantermok..