søndag den 16. december 2007

Dilemma.

Lydbogen fortæller højt mens jeg kæmper for at generobre mit spisebord. Værktøj, bøger, blade, opskrifter, arbejdspapirer, dimsedutter og alt muligt andet er i de forløbne dage havnet her, og har langsomt, men sikkert opslugt det hele bord.

Nu er jeg imidlertid blevet sejrherre, og nyder den bare plade.

Jeg forbavses altid i denne slags situationer over, hvor ubeslutsom jeg kan blive overfor de mærkeligste ting. Sæt nu det kunne komme til anvendelse en eller anden dag. Skal, skal ikke? SKAL, for filan. Kom nu igang. Og tingene havner i den store pose med destination: skralderum.

2 kommentarer:

Marianne sagde ...

Det er et imponerende arbejdstempo du har for dig.
Det er misundelsesværdigt :-)

Rimkogeren sagde ...

at rydde op og smide væk
kan give selvtilliden et knæk.
for når smidt ud er den der dimsedut,
går et eller andet hen og er kaput,
og hvad mangler så?
NATURLIGVIS EN DIMSEDUT!