onsdag den 30. januar 2008

Guld på glas.

Jeg hoppede i med begge ben og vidtåbne øjne, som hurtigt lukkede sig i nydelse og begejstring. Da jeg skruede låget af glasset bredte sig en duft af blomstereng. Jeg overdriver ikke! En lille teskefuld, tillod jeg mig at smage, fordelt på en nybagt bolles flækkede halvdele. Så stod vi der og uhmmede i kor. Jeg må takke igen. Simpelhen.

Forøvrigt mener Bjørnen ikke, at denne kulinariske oplevelse tæller som sukkerfælde. Flinkt.

4 kommentarer:

Lene sagde ...

hvorfor bliver jeg så sulten her hos dig :-)
Hmm honning (er det vel) på hjemmebagt brød, en gudespise :-)

Sifka sagde ...

Ja Lene, det lækreste honning!

Regitze sagde ...

jamen det er godt gået af de små, ing.
jeres høst indeholder kun eftersommereksplosionsurterne, domineret af mynte og oregano. store avlere kan ikke se formålet med at arbejde så sent. det er nærmest dogmehonning.

hvor er det dejligt, at I kan smage det:)

Annette sagde ...

Jeg tror bestemt ikke, honning tæller. Der er faktisk mange sunde ting i honning, og alting med måde, du ved...