fredag den 11. januar 2008

Hø og sengehalm.

Jeg kom aldrig videre i går, for jeg blev pludselig så træt, at jeg dårlig orkede at løfte en finger. Jeg foretrak at gå i seng fremfor at tage til aftenstrik i Klosterstræde. Stille og roligt hævede mandlerne, og bihulerne snottede til. Stemmen var fra tidligere på dagen kalket til som ravnerøst, men det er jeg så vant til, at jeg ikke altid tager det så tegn på, at noget er under opsejling.

Tidligt i morges ringede jeg afbud til instituttet, og sov derefter videre. Nu er jeg lige en tur oppe og beskue verdenen og posten, inden jeg igen forsvinder ind under den varme dyne. I aften sidder kollegerne, og mæsker sig i årets julefrokost, mens jeg mæsker mig i varm te og næsepapirer. Hvor jeg dog hader forkølelser!

5 kommentarer:

Kagekonen sagde ...

ØV, hvor er det altså synd for dig, at du sådan skal sættes ud af spillet af en gang forkølelse.

Jeg tænker på dig og sender varme hilsner.

Madame sagde ...

Rigtig god bedring, Sifka - hvor er det dog irriterende.

Natmaleren sagde ...

Rigtig god bedring til dig sifka, håber det snart går over.

Anne sagde ...

Øv, Sifka, det er da rigtigt synd for dig!
God bedring til dig, forhåbentlig med lidt overskud til hygge foran tv'et og så må Bjørnen lave et eller andet lækkert og helende til dig.
Kh Anne, der snart svarer på din søde mail.

Sifka sagde ...

Tusind tak for alle ønskerne, det varmer på den gode måde, men ligenu er jeg ellers kogende nok.