Kogetid.

Jeg koger ligeså meget, som grunddejen på køkkenbordet bobler. Jeg forbereder mig til i morgen, for der en der fylder år i den kommende uge. Veninden kigger fordi, og hjælper med at fejre, og jeg har planer, der fylder så meget, at den tid en hverdagsaften byder på, ikke er nok. Vi skal nemlig både have traktement og på bio.

Solen skinner over alt, og jeg ærger mig over feber og hoste, men nu, hvor jeg har fået sløret fra øjnene, synes jeg alligevel, at det er lidt bedre end i går, så jeg håber, at det fortsætter med det.