mandag den 14. januar 2008

Planløsning.

Der er stadig rust i røret, og jeg var ikke helt hundrede på toppen i morges, dér meget tidligt, som det nu forholder sig, mandag morgen, for mig. Men jeg kom afsted, og tænkte, at det var en kort dag og sammen med fridag i morgen, ville det nok gå.

Ha! So not. Sygemeldinger indløb fra hist og pist, så det endte med, at jeg, for at blive lidt friskere, gik meget tidligt hjem i dag, og at min fridag i morgen blev flyttet til en anden god gang. På eget forslag og af helt fri vilje.

Forøvrigt havde de, i fredags, da bare haft den fedeste julefrokost i mands minde. Typisk!

Nu slænger jeg mig i sofaen, og tager et par afsnit med Rowan Atkinson som Blackaddar med det ene øje, og en lur med det andet. Der er Kusmi på termossen, ild i pejsen og ......

Tidligt på aftenen får jeg besøg af en vis frue i computernød. Det ser jeg frem til med forventning og fornøjelse.

3 kommentarer:

Natmaleren sagde ...

Jeg valgte også at gå på arbejde i dag, men er stadig ikke helt på dupperne. En af mine kollegaer er ved at blive snotforkølet igen, hun er ellers lige kommet ovenpå efter første omgang. det er åbenbart ikke bare lige til at slippe af med.

Men god bedring til dig herfra.

margrethe sagde ...

Rigtig god bedring - Black Adder er jo lige præcis det man mangler, når man lige skal muntres lidt op ;-)

Suzy Q sagde ...

Her har jeg også fået en rivejern i halsen og travlt med næsepudsning.. øv for en årstid.
God bedring :o)