torsdag den 24. januar 2008

Strimler.

Jeg har revet mig med en ny køkkendims. Et lille knivskarpt juliennejern. Dyrt og dejligt. Var jeg ikke så forbandet træt, efter endnu en mødeaften, ville jeg muntert stå og høvle løs, men det må blive i morgen.

Resten af aftenen skal bruges på at spise pasta med ost, se fjernsyn, og vil jeg tro, gå tidligt i seng.

Den kvikke kommentarfeltslæser vil måske have spottet, at Anne har lagt en hilsen, som gjorde mig meget glad, men ligenu er jeg for træt til at gøre noget ved det, udover at sige hjertelig tak.

6 kommentarer:

Anne sagde ...

Den er saft suseme knald fed din nye køkkendims der!!
Men den kan garanteret også rive fingre, så pas på når du skal til at lege med den...

Kom forresten lige i tanke om, at jeg hellere må skrive en mandolin på min ønskeseddel :-)

Gitte sagde ...

Det er en lækker "fanden" du dèr har anskaffet dig - sådan en har jeg ønsket mig hele mit voksenliv !! Måske skulle jeg bare følge trop....ja....
God fornøjelse og viser du ikke lidt billeder af den under og efter ??

Gitte sagde ...

Er det fra ophørsudsalget på Chrhavn ? :-)

Mette H. sagde ...

Den vil jeg gerne se i brug, for hvordan fungerer den lige ?
Pas på fingrene.

Et ordentligt rustfrit italiensk mandolinjern har længe stået på min ønskeseddel, til erstatning for det gamle jeg har. Det er uundværligt.

Måske din dims også er det, for så har jeg straks et nyt ønske.

Madame sagde ...

Hvad bruger man den til? Jeg har aldrig set sådan et 'mordvåben' før.

Nille sagde ...

Det er lige sådan en mandolin jeg leder efter - men ikke for drabelig i sin udforming! Denne ser menneskelig ud - og dog... men jeg er solgt! Hvor findes de?