Den store sorte.
I dag blev så dagen, hvor jeg fik taget hul på den store sorte gryde. Det blev et stykke nakkefilet, der røg ned, og blev brunet godt. Bagefter tog jeg kødet op for en kort bemærkning, og så svitsede jeg hvidløg og hakket rosmarin. Tilbage med kødet og derefter tilsatte jeg mælk og fløde. Til allersidst dryssede jeg strimlet citronskal over, og smækkede låget på. Nu skal det stå og simre i en tre kvarters tid. Det dufter vidunderligt, så det er svært at vente.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar