Når nogen død falder tiøren (som man sagde engang), tiden falder i slag og
talen forstummer. I hvert fald for en stund. Og sorgen rammer...
lørdag den 9. februar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Her klinger latteren højlydt fra de hængekøjegyngende hættemåger!
En aftengæk, der lyser op på Bjørnens sti gennem gården. Omkring det tidspunkt af døgnet, hvor Bjørnen har taget billedet, er det til stadighed blevet lysere. Foråret finder man altså også i byen, der i vinterens aftenmørke. Godnat og sov godt.
Skrevet af
Sifka
den
9.2.08
Ingen kommentarer:
Send en kommentar