Guldkornsmel.

Jeg var kogt tør for mel, og tog derfor hen til den lokale øko-købmand. Jeg må vist have sovet i timen, for pludseligt opdagede jeg, at melet var blevet temmelig dyrt. Købmanden kunne oplyse mig om, at det må man vist bare vænne sig til, og at der ikke er nok korn i verden. Godt så, en eller anden dag, bliver jeg vel belønnet for at bestræbe mig på at spise med omtanke. Eller hvad?

Det meste af weekenden er vist i hus, så nu tager jeg mig en stille lur inden, jeg griber til forklædet, og går i gang. Det er stadig fredag, og det er dejligt!