onsdag den 20. februar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Her klinger latteren højlydt fra de hængekøjegyngende hættemåger!
Jeg kan nærmest ikke se en hånd for mig i min udsigt. Alt og alle er væk i et tæt tågeslør. Månen, som senere på natten vil formørkes, står stadig lysende, men dog ikke helt skarp i konturen. Fascinerende.
Skrevet af Sifka den 20.2.08
2 kommentarer:
Godt , at du er på højkant igen!
Tåge er spændende. Verden bliver lille og ny, næsten for hvert skridt!
Send en kommentar