Så ver det tid igen. Til at komme til frisøren. Det er ikke noget, jeg gør
så ofte. Siden halvfjerdserne, hvor jeg havde skulderlangt hår,...
onsdag den 20. februar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Her klinger latteren højlydt fra de hængekøjegyngende hættemåger!
Jeg kan nærmest ikke se en hånd for mig i min udsigt. Alt og alle er væk i et tæt tågeslør. Månen, som senere på natten vil formørkes, står stadig lysende, men dog ikke helt skarp i konturen. Fascinerende.
Skrevet af
Sifka
den
20.2.08
2 kommentarer:
Godt , at du er på højkant igen!
Tåge er spændende. Verden bliver lille og ny, næsten for hvert skridt!
Send en kommentar