Når nogen død falder tiøren (som man sagde engang), tiden falder i slag og
talen forstummer. I hvert fald for en stund. Og sorgen rammer...
fredag den 21. marts 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Her klinger latteren højlydt fra de hængekøjegyngende hættemåger!
Kaninerne har ikke været så vilde, som jeg havde forestillet mig, og resultatet ses tydeligt på råkostbeholdningen. Nu prøver jeg om en gang gær, lidt ølandshvede, og en slat Oster Bock kan sætte fut i rødebedesalaten.
Skrevet af
Sifka
den
21.3.08
1 kommentar:
Vi er de vilde kaniner med meget lange øer.....
Send en kommentar