Påske og Polo.
Måske tager jeg fejl, men jeg erindrer det, somom det var i en påskeferie, for længe siden, at jeg så den storslået miniserie om Marco Polo. Filmen var produceret i Italien i 1982 med overvejende amerikanske skuespillere.
Den var betagende smuk, og jeg gad godt at gense den ligenu.
Og hvorfor nu Marco Polo? Det er da klart med alle de krydderier i bageskålen! Det var det, det hele handlede om. Krydderier og rigdom. Udlængsel.
Ser man nøje efter, kan man se ham kæmpe sig vej gennem sneen i Nepals bjerge. På vej mod eventyr og oplevelser, som ingen troede på da han efter tilbagekomsten til Venezia, berettede om dem. Det var ikke for ingenting, at han dengang fik tilnavnet, Il Millione. Fuld af løgn og gode historier, troede man. Dengang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar