Jagtlykke.

De rundnæbbede bananbrød strækker sig dovent i morgenlyset, idet jeg passerer. Jeg griber et om halsen, stryger det nænsomt og kælende med en smørekniv henover maven, inden jeg æder det råt. Derefter vender jeg mig, og forlader åstedet til fordel for den verden af oplevelser, jeg for øjeblikket har adgang til.

Midtvejs stopper jeg dog op og beslutter et klokkeforbud, indtil jeg har læst dagens avis. Det holder helt hundrede, og nu er jeg klar til at pakke mig sammen igen, for i horisonten anes konturen af den næste store oplevelse.