onsdag den 12. marts 2008

Rugbrødsdåsen.

Jeg vil være på forkant med morgendagens aftensmåltid. Jeg har svitset en omgang oxehakke sammen med krydderier og så må jeg beslutte videre i morgen.

Dagens ret var rugbrødsmadder indtaget stående ved køkkenbordet, nåja, og siddende foran skærmen for et enkelt stykkes vedkommende. Efter et par flade med italiensk leverpølse, sluttede festen med en lækkerbid af endnu et stykke rugbrød belagt med økologisk ørredsalat fra Irma. Den er jeg bare faldet helt og aldeles for.

Mens jeg stod og gumlede, overvejede jeg opbevaringen af rugbrødet, fordi modsat den gode fru Plums anvisninger, kan jeg ikke fordrage rugbrød, der har været i køleskabet, og der er fuldt hus i den store julekagedåse. Så, øh?? Jo, så tager man da en af de firkantede fra Netto, dem dér med giraffer og elefanter, ikke sandt! Og brødet, det passer, som fod i den hjemmestrikkede sok.


2 kommentarer:

Shabby - Marianne sagde ...

Du har altså ikke tab bag en vogn....

Helle K. sagde ...

Det er en vildt god ide - jeg hader nemlig også rugbrød på køl :)