Septemberstrik.

Den vordende Mor er forlængst taget hjem til Århus, men hun efterlod sig, på opfordring, en lang liste med de farvenumre, som hun mente ville være fine til både og. Vi ved jo stadig ikke, om det er en lille dreng eller lille pige, vi går og venter på. Spændte er vi begge, og når jeg tænker nærmere over det, er det forunderligt, hvad sådan nogle små væsner gør ved os. Man bliver både blød og lalleglad i hjertet.

På listen var der rigtig meget at vælge mellem, så det var ikke svært for mig at finde farver til de opskrifter, som vi også havde fundet frem til. Det skal gerne ende med tre dejlige trøjer og et enkelt par stribede bukser, som ingen af os kunne stå for. Jeg glæder mig til at komme i gang, men aner dårlig, hvor jeg skal begynde. Måske løser det sig, hvis jeg for en stund strikker videre på barnevognstæppet.