Jeg skulle lige vende den en gang. Bobby – hvem? Men efter lidt gransken af
de grå celler, så dukkede en svag erindring om en...
mandag den 24. marts 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Her klinger latteren højlydt fra de hængekøjegyngende hættemåger!
Lyset er så strålende, at jeg uvilkårligt kniber øjenene sammen. Gaden er, på en lang strækning, sølvbelagt af solskin, og jeg rånyder endnu en morgenstund, inden jeg tager rigtig fat på den sidste feriedag.
Skrevet af
Sifka
den
24.3.08
Ingen kommentarer:
Send en kommentar