Kafe 'Den Røde Kop'.

Skulle jeg vælge et symbol for dagen i dag, ville valget helt afgjort falde på en rød kop. Og sådan en fandt jeg på vej retur fra Christiansborg. Et uventet overskud havde kort tid forinden banet sig vej, og jeg var hoppet frisk på ideen om en enkelt fyraftensbajer i selskab med gode kolleger. To af slagsen. Én af den ene slags, og én af den anden slags.

Jeg ville egentlig bare have udpeget koppen for selskabet udefra gaden, men pludselig åbnedes døren, og vi tumlede indenfor i butikken. Koppen blev købt, men den ene slags kollega og jeg kom til at lure i skoene, og faldt for de samme par små lækre støvler. Nu bruger vi heldigvis forskellige numre i fødder, og begge numre kunne udtrækkes. Derefter var der gruppeprøvning- og vurdering. Vi lavede hurtigt en fordelingaftale, så jeg kan have mine på mandag, onsdag og fredag i de lige uger, og hun må bruge sine modsat.

Nu var vi klar til den dér øl, og vi styrede lige i havn på Kanalbodegaen, men vi styrede hurtigt ud igen, for der var, på det tidspunkt, lige en kende for meget sand på gulvet. Krydsgang over Torvegade og landing ved hvide duge og kolde øl på en lokal cafe. En kold blev til to, og pludselig var der gået tre timer af livet, men herlige timer med mange ord om løst og fast, stort og småt.

Med fornøjsomt sind dalerede jeg tværs over Torvet, og styrede sikkert mod Bryggerhesten, der trofast ventede i skuret ved siden af Rottehullet.

Hvederne springer vi over i år, for Bjørnen er på fiskedisken, og jeg er på pasta. Volden må også klare aftenen uden mig, for jeg er træt nu, og vil se fjernsyn. I morgen kan jeg sove længere end på hverdage, eller det vil sige næsten, for klokken ti, ikke ti, men ti, ringer pingvinfreaken på, og så skal vi på nye eventyr.