Sammenfald.

I dag på pladsen foran Frederiksberg Rådhus kastede jeg kameraets søger nonchalant omkring mig. Klikkede lidt hist og lidt pist. Så dårligt nok, hvad jeg fotograferede.

Efter et par taler kom der musik på scenen. Musik sætter ofte gang i minderne, og jeg indviede en kollega i et af mine fra en anden tid, en anden verden, et andet liv. Jeg kan afsløre at både Prince og tequilaslammers, indgik i mindet. Og så en bestemt person, bare en bekendt, men den absolutte hovedrolleindehaver i min fortælling. Efter fortællingen hopper vi videre, og mindet falmer igen.

Da jeg senere kommer hjem, gennemser jeg dagens høst, og måber pludselig forbavset. For dér, lige dér, kigger min histories hovedrolleindehaver lige durkt ind i kameraet! Det er sgu da for underligt!