Kontakt.

Jeg kom til at købe forkert ind til frokost i dag. Jeg købte en æggemad og en med kartoffel, men måtte give kartoflerne videre som gave til én som manglede, for jeg kom i tanke om, at kartoflerne er delvis på forbudtlisten, og må helst kun nydes i weekenden. Min nye tilstand, som kostsorterer, er jo begyndt i dag, og det har jeg ikke rigtig fået forberedt, men i stedet for at udskyde starten gjorde jeg det, så godt jeg kunne.

Efter frokost skulle jeg afholde min pause i et rum med fødselsdagsfejring. Der var både kager, is og flødeboller, men heldigvis også vindruer og jordbær. Fødselaren er, udover at være en rigtig god kollega, ryger, så vi havnede på naboens brosten, hun med sin smøg og mig med en nævefuld jordbær.

Der sad vi så, og snakkede om vejret og min dejlige ferie. Om skolebørn (hendes) og lømler i gymnasiet (min). Om folk og fæ (gud og hvermand). Om den gode lykke, og om den onde lykke (tjah!?). Der sad vi så i solen, lige indtil pausen var slut.

Til frugt kom jeg i forvirringen til at spise et stykke grovbrød med økologisk leverpostej, men jeg tror, at det går alligevel, men hold da op, hvor jeg skal lige klappe hesten hele tiden.

På vejen hjem købte jeg økologisk takeaway, for jeg havde sent fri, og orkede ikke tanken om alt for meget bimseri i køkkenet. Til gengæld kan jeg lave kæmpemæssige banan'smuttier', for Irma smed bunker af økologiske bananer i nakken på deres kunder. Jeg fik ti, pænt store bamsinger for en flad tier.

Vel hjemme i hytten her, bemærkede jeg, at Whiskas fascinationen havde lagt sig. En nærmest urørt portion stod på bakken. Den tanke holdt lige indtil, at jeg opdagede, at nattegudinden havde været lukket inde i Bjørnehulen hele eftermiddagen. Så snart jeg åbnede døren, røg hun ud i køkkenet, og tømte skålen i store overbevisende hapser. Jo tak, der er stadig stor interesse for and i sovs.