Efterregn
Jeg lod mig friste af øl. Ej, det er ikke helt rigtigt. Det var nu mere en barmhjertighedsgerning. Jeg ved ikke, om de overvejer at lukke ned for ølsalget i det lokale supermarked, for de næsten tomme hylder gaber af kedsomhed. De efterladte råber til hinanden, og savner selskab. Stakkels Orval stod der så ensom, så den røg i kurven sammen med to dåser kattemad.
Senere i selskab med en simpel pastaret, kunne jeg konstatere, at Orval holder. Pastaretten? Hakket oksekød, løg, hvidløg, artiskokhjerter, flåede tomater og pasta. Velbekomme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar