søndag den 8. juni 2008

Glasset var fuldt

I fredags ankom jeg igen til Hillerød station, og kunne med glæde se frem til endnu en dejlig weekend hos Andrea, som punktlig ventende med Den Store Blå. Jeg ankom som en hver anden Københavner, med hovede og krop fuld af storbynykker. Mobilen for øret, en værkende ryg, tung i hovedet, og med rester af powernapping fra togturen.

Men al det lægger man bag sig, når et stort sukkerkrystalprydet glas rammer den hvidprikkede dug, lige foran næsen på én. En vidunderlig kold, stor, beskidt Pink Margarita og ved siden af, en skålfuld rodfrugtchips.

Musklerne slapper langsomt af, og det brede grin finder vej tværs over ansigtet. Også selvom jeg stilles overfor en næsten uoverkommelig opgave. Friskkogte fjordrejer i skal! Men jeg kom efter det, gjorde jeg, og efter det andet stykke friskbagte brød var jeg klar til at hamle op med selv den skrappeste grønlandske rejepillerske.

Rejerne blev fulgt på vej af en vidunderlig grillet makrel, samt asparges pakket ind i bacon og kartofler i stanniol, ristet over de ulmende gløder. Et gudemåltid, der blev afsluttet med fyldte chokolader fra Løgismose, og den efterhånden obligatoriske 21 år gamle tequila.

Bemærk venligst at damerne til en afvekling nød en østrigsk hvidvin til måltidet i stedet for bajere!



2 kommentarer:

Marianne's mening sagde ...

Det lyder virkelig så rart og som stor nydelse!

Det er læsning, jeg nyder.

Kagekonen sagde ...

det lyder så hyggeligt, med rejer og grill og weekend på landet. Håber Bjørnen ikke har slået sig alvorligt.