Damen med de blå fingre

Det er mig. Jeg har nemlig udstenet cirka trehundrede gram kirsebær af den mørkerøde slags. De blev lagt på bagepapir i et lille tærtefad sammen med to friske fed hvidløg, der blev skivet tyndt og fint. To kviste frisk rosmarin lod sig hakke tæt og sammen med salt og peber dalede de som en spraglet snebyge ned over fadet.

En slurpfuld rosmarinsirup og en anden slurfuld balsamico, udgjorde havet omkring de blødende kirsebær, og nu var fadet klar til ovnen, som havde arbejdet sig op i mod de 175 grader. Ur på tyve minutter som omrøringshusker. Det skal have flere omgange tyve minutter, jeg vil tro en fire stykker, altså en time og tyve minutter. Måske, jeg ved det ikke med sikkerhed.

Sikkert er det dog, at mine fingre er svagt blålilla, og hvorlænge det så holder, er en anden ting, jeg heller ikke ved med sikkerhed. Sikkert er det dog, at uret bipper, og det er tid til omrøring.