Har du talt med din boghandler i dag

Efter en lidt skør dag med meget lange arme og vægten af spørgejørgen i ørerne, kunne jeg smide mig på Sommerbukken, og køre ud i privatlivets fred. Til en begyndelse forsøgte jeg mig med en plan, men den røg af i svinget, ret hurtigt.

Så besøgte jeg min boghandler og det er altid en god oplevelse. I dag bød hun på kirsebær, en underlig oplevelse for jeg havde netop under en hjernemæssig pause konstrueret en eller anden opskrift, netop med kirsebær.

Mens sludderen løb, fik jeg kastet min kærlighed på fire kogebøger. En pakistansk, en indisk, en om kager, en om brød og en prisbelønnet. Uh, det var svært at holde kortet i ro, men det gik efter en voldsom udladning af viljestyrke.

Jamen, så var det, at de der kirsebær, igen kom på tale, og jeg fik et tip om muligheden for et gratis og overvældende møde med de nye friske fynske kirsebær.

Under Pinen, forståes, var der kasser i lange baner og stakkevis fyldt med de lækreste fuldmodne kirsebær. Jeg mødte ikke ét eneste kedeligt kirsebær, mens jeg stod der under det omvendte skrog, og smæskede mig i rød, sød, saftig lykkefølelse.

Senere, da jeg stod og fyldte posen hos den lokale grønthandler, kom en far med to unger i cykelkassen og glædede sig højlydt over de to kasser med kirsebær, som var stillet frem blandt æbler, pærer, hindbær og meloner.

Indrømmet, jeg videregav straks eventyret om det røde guld, der var indenfor rækkevidde, ganske gratis endda, dér lige om hjørnet. Blev han glad. Ja da! Og drengene med.