søndag den 13. juli 2008

Gylden bixmix

Øv, et æg havde været godt. Spejlet og skinnende, men skabet melder udsolgt. Jeg laver bixmix af rester, og jeg tror at det bliver godt.

Et par hengemte majskolber kom for en søndag, og da dækbladene faldt, viste de sig smækre og lækre og efter en tur i kogende letsaltet vand, fremstod de i en smuk orangegul farve. Nye kartofler kogte sig møre i en anden kasserolle.

En beholder indeholdt de rigtige bixmixrester, nemlig kyllingefilet og pølser. Skåret i tern og skiver, og varmet godt igennem sammen med kartofler og majs. Ovenover alting, lød et skud med orangepeberbøssen.

Dagen er simpelhen reddet, trods manglende æg, men en klat Bullfighter kan vel gøre suset?

Ingen kommentarer: