onsdag den 2. juli 2008

Meningsfyldte fejl

Jeg strikker små tern. Kvadrater i forskellige farver. Udvalgt med omhu. Jeg strikker mine egne små kasser, hvori jeg kan putte ting og sager. Minder og drømme.

En fejl har sneget sig ind og jeg har besluttet at gøre den meningsfuld. Jeg havde mange muligheder for at rette fejlen, at gøre den god igen, men den tiltalte mig i al sin fejlagtighed, og derfor blev den, hvor den er.

Hvor ligger det meningsfulde så? Det kommer til mig. En dag. Ligesom alt det andet. Kommer. Til mig. En dag.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Jamen Sifka..ret skal være ret...det går da glat med dit strik...også jeg strikker disse små firkanter for tiden...grønne med forskellige lilla indslag :-)
(blogtræf i Hillerød?)