En af mine favoritinstruktører er og har altid været britten Ken Loach.
Siden hans første spillefilm Poor Cow (1967) har jeg fulgt ham og har...
søndag den 20. juli 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Her klinger latteren højlydt fra de hængekøjegyngende hættemåger!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar