lørdag den 12. juli 2008

Sommerrigt

Jeg har hørt om flere, der klager over, at de ikke sover ordentligt for øjeblikket. Indtil videre har jeg ikke mærket noget til søvnbesvær, men i nat har jeg læst en del artikler om vin og gastronomi. Bjørnen var også ramt, og så den nye dags lys, før han selv gik ud som et.

Jeg var på banen igen klokken halv otte til avislæsning med indlagte gab af både den ene og anden slags. Således småsløv stillede jeg an til kaffe og jordbærmadder, inden vejene skiltes, og dønningerne igen lagde sig.

Vejret er varmt. Dagen er slået over i formiddag, og jeg er ubeslutsom. Det bliver noget med støvsuger og mynte, tror jeg. Eller også bliver det noget helt andet. Hvem ved? Ikke jeg! Ligenu.

1 kommentar:

Jette sagde ...

Gad godt lægge gane til dine gastronomiske udfoldelser, det ser/lyder altid så spændende, anderledes og lækkert.