lørdag den 12. juli 2008

Myntebrød

Jeg faldt over en røreskål i en fin grøn farve, af god kvalitet og utrolig billig. Oprydningstilbud i det lokale supermarked, hvor der rigtig gåes til dén med omrokeringer og hyldeopfyldning.

Indvielsen af skålen forgik allerede her til aften, hvor jeg fik rørt en dej til myntebrød sammen. Samtidig udviklede festelighederne sig til også at omfatte begyndende brug af den forlængst indkøbte hævekurv.

En smule gær udrøres i lidt vand. Mere vand tilsættes, og fem mynteblade hakkes fint, og kommes i skålen sammen med revet citronskal. En lille del af melet røres i sammen med rosensalt og lidt olie. Meltilførelsen fortsættes, indtil man kan ælte dejen fin og glat.

Når dejen har stået til hævning første gang, vendes den forsigtigt ud af skålen, formes let og kommes i den melstrøede hævekurv. Når anden hævning er overstået, vendes dejen ud på en bageplade, der straks stilles ind i den varme ovn. Bages til det er færdigt, og klinger hult, når man banker det med en kno i bunden.

En gyldenblå aftenhimmel danner baggrund for den grønne mynte, der i aften var med til at gøre mit morgenbrød festligt.



Ingen kommentarer: