Dag 3 Ry, aften
Fantaktisk. Jeg har siddet ude på verandaen med strikketøj og århusiansk øl. Mens det regnede. Det trommede på overdækningen, og skabte den der hyggelige stemning, man kan være heldig at opleve, når man opholder sig i et telt. I regnvejr. Enormt hyggeligt.
Strikketøj har endelig fundet sin form, og jeg nyder at strikke med de nye smukke træpinde, som jeg købte i går. Garnet har en smuk grøn farve, er let meleret og fremstillet af uld, silke og casmere.
Tråden glider uhindret, ligesom tankerne, som handler om ingenting. Og alligevel. Ren underholdning. Regner aftager, men vender glad tilbage, og trommer. Tiden gør klar til krimi, og jeg går indenfor. Klokken er ni, himmelen er grå, men stadigvæk fuld af sommer.
1 kommentar:
Jeg er nu glad for at se et brugt bajerglas. Var bange for at Jylland havde omvendt dig til økosaft og rosevin ;)
Send en kommentar