søndag den 3. august 2008

Dag 5 Århus, eftermiddag

Her i feriehuset står en meget fin glasskål. Jeg har i hverfald forelsket mig i den. Jeg kan huske, jeg engang stod med en lignende i hænderne på et loppemarked, men lod den fare. Det kunne jeg mærke nu, at jeg havde fortrudt, så da Septemberalfens mor kom forbi, stod der loppemarked malet meget tydeligt i mit ansigt.


Vi tog til garagesalg i Århus. Der var faktisk en hel del at kigge på, og efter en stunds glo og glan fandt jeg skålen. Med blomster, blade og hele molevitten. Måske har den ikke helt den samme fine buede form, som den skål der satte skub i drømmen har, men den er absolut værdig til mit skab og køkken.

Jeg fandt også smukke 60'er køkkenting fra Rörstrand, men for filan, priserne er helt vildt oppe i skyerne. Jeg husker dengang, svensk service ikke sagde folk en disse på de danske loppemarkeder, og man fik det nærmest gratis med hjem. Omvendt stod svenskerne, og forærede dansk design væk for ingenting, på deres loppis'er.

Septemberalfens mor fandt også et par ting, som kom med hjem i posen. Blandt andet et lille fint kagefad i glas til en flad femmer. Havde hun ikke taget det, havde jeg.

.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

og her i huset går vi og gør klar til næste lørdag, hvor vi skal deltage i et loppemarked, der er verdenskendt...især i Sorø...
også kendt under navnet

"PEDERSBORGDAG"

det er stort ...det lover jeg :-)

Sifka sagde ...

Uh, hvor du lokker;)

Kagekonen sagde ...

uh... loppedage kan være pragtfulde.