Dag 7 Skejby, formiddag

Lige inden, jeg skulle ud af døren ankom posten og der var tykt brev til mig, men det må vi kigge på senere. Septemberalfen mor trådte ind af døren lige efter, og jeg måtte pakke mig helt sammen.

Jeg var i gang, mens underholdningen kørte over skærmen. Jeg var opslugt af en udsendelse om russiske balletdansere, der havde været smukke, stærke og yndefulde i starten af 30'erne. Nu var de alle oppe i årenene, vi taler oppe i firsårsalderen, med en kropsholdning, de har betalt med blod, sved og tårer i de unge år. Men livet havde også budt på fantastiske udfordringer og oplevelser.

Afsted med os, og et stykke vej efter fik vi følgeskab af Septemberalfens far, der kom fra sit arbejde i en anden bil, og lagde sig i kølvandet.

Og jeg fik lov til at være med på en kigger!

Jeg har set Septemberalfen. Hans lille næse, hans smukke læber, hovedets runding, og noget han om nogle år, helst ikke vil vide, at jeg har set. Jeg hørte også det lille kutterhjerte tøffe derud af, og her måtte jeg bruge alle kneb og tricks, for jeg blev bare så rørt!

Jeg er ligeglad om strygerne filer løs i kulissen. Det var en vidunderlig oplevelse.

Sidste gang Septemberalfens mor og jeg, var fælles om en scannning, var hun kun en lille pige og barnet, vi beundrede, var Bjørnen. Det er fileme sjovt at tænke på, at nu er det hende, den lille pige, der skal være mor.

Efter at have sendt Septemberalfens far tilbage på jobbet, tilbragte vi resten af dagen med at trave Åhus tyndt. Vi spiste elendige pariserbøffer, og drak chokolade uden flødeskum og kager på fine tallerkener ved siden af. Øv! Der er langt mellem det gode brød, og konditorierne her i Jylland.

Den oprindelige plan, der var lagt an på regnvejr, blev udskudt, for vejret artede sig fint, lige indtil vi havde Ry i sigte, så slap himlen fileme vand fri. Men pyt, vi har haft en dejlig dag, og jeg kan sidde og indsnuse duften af den gode kaffe, som jeg fik købt i en skøn butik på Lille Torv.

Men, se nu den smukke pakke, som ligger der, og venter. Den har været puttet ned i en pose, og derefter i foret kuvert, og alligevel var den så fin, så fin, da jeg pakkede den ud. Lidt mast ja, men så meget des smukkere.