lørdag den 16. august 2008

Fra karklud til kongeligt...

Jeg er ofte lidt karkludsagtig i holdningen, når jeg sætter fod på Hillerød station, hvor den store blå Jeep venter. Sådan er det vist bare for os Københavnere. Vi er lidt for opgearede, roder for meget med mobiler, og har for mange tanker kørende.

Det forsvinder heldigvis hurtigt, når jeg først er kommet indenfor i det lille røde hus med grålingerne, der efterhånden tager det helt roligt, når jeg kommer daffende iført fremmed kattelugt. Selv tilløberne finder sig i, at jeg stryger dem blidt over nakken.

Dagen efter min ankomst havde jeg fødselsdag og efter en god dag på hjul med indlagte oplevelser, og indkøb, var vi sidst på eftermiddagen tilbage i huset. Jeg havde en forestilling om, at jeg skulle sidde afslappet, og lakere negle, eller strikke lidt, men i så fald ville middagen komme til at bestå af pulvermos og røde pølser, og det bryder jeg mig ikke så meget om. Derfor strøg jeg ærmerne op i stedet for.

Ikke fordi at jeg kom så meget i ilden, for Andrea er hurtig på køkkenkniven, og bag ryggen på mig, og mine flødestuvede champignons med salvie, fik hun tryllet lækre ting og sager frem af skuffer og skabe. Denne gang havde hun fået kogt en blåbærsyltetøj, der smagte så det sang frydefuldt, og det næste uden, at jeg havde bemærket det.

På et tidspunkt havde jeg spottet en lille fin pakke på spisebordet, og spurgte frejdigt, om der var gaver, og efter en omvej med lidt drilleri, fik jeg mulighed for at pakke ud. Det viste sig at være en pakke karklude. Jeg blev glad og takkede, men Andrea var lidt skuffet over min reaktion, hun havde forventet noget anderledes. Hun mener nemlig ikke, at karklude er brugbare som gaver, og rakte mig derefter en kuvert med mit navn på.

Der blev også dækket bord efter alle kunstens regler, med damaskdug og kongeligt porcelæn. Alt godt fra havet og haven, og en måge ikke at forglemme.Champagne var lagt på køl, og middagen formede sig perfekt.

Da vi satte os, kunne jeg kort efter svæve i stolen, leviterende som Kasper er i stand til det, han fordi han kan, mens jeg nøjedes med at gøre det af glæde over den gode mad. Bagefter var jeg bare stopmæt, glad og tilfreds. Det havde været en rigtig god fødselsdag.

Kuvertens indhold bliver en anden historie, som skal udspilles hos Royal Copenhagen.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det lyder som en rigtig dejlig fødselsdag.
Det er godt at have en god ven, der kan være med til at gøre dagen til noget særligt...

Madame sagde ...

Hvor lyder det bare hyggeligt! Dejligt at høre, at Andrea tog sig godt af dig på din fødselsdag :-)

Lotte sagde ...

Og der var mås på bordet!!! Skønt :-)