Hjerterød
I dag skulle det være. Jeg har ventet med spænding, og i dag skulle det være. Det var helt tilbage i den skønne forsommer, vi havde i maj, at jeg fandt papiret, og afgav min bestilling. Og den var, i den grad, værd at vente på. Jeg synes simpelhen, at den er blevet utrolig smuk, og det går langsomt op for mig, at det er i orden at give sig selv en sådan gave, og at jeg godt må mene, at jeg har fortjent den.
Min notesbog...
Foreløbig ligger den her på skrivebordet, og gør mig glad. Ind imellem tager jeg den i hænderne, og snuser lidt, lader fingerspidserne glide langs kanterne, og nyder de afrundede hjørner. Jeg fornemmer strukturen i papiret, og finder forskelle. De røde sider er lidt grovere end de elegante cremefarvede, men de klæder hinanden perfekt.
Min notesbog...
Måske er det for meget, men jeg glæder mig over håndværket, og over at eje noget så smukt. Nu skal jeg bare samle mod til at få nedfældet de første ord. Skal jeg skrive med fyldepen? Skal jeg ty til blyanterne, eller skal jeg tolerere en blanding af, hvad der lige vil være for hånden? Indtil jeg finder mod og afklaring, vil jeg bare nyde synet og fingerspidsfornemmelserne.
5 kommentarer:
Den er ubeskrivelig smuk - og det at eje noget, man selv har udformet er pragtfuldt! Ville gøre som dig - kærtegne med fingre... nyde... og skrive med alt muligt!
Hvor er den smuk, Sifka. Til lykke med den "lille røde" ;-)
Den kræver en smuk håndskrift .... Men det har du sikkert også. Den er smuk, simpelt. Bare smuk.
Fantastisk at se drømmen forandret til virkelighed!
Tillykke, smuk og værd at vente på!
Kan godt sætte mig ind i , at det kræver "mod" at begynde at skrive i den og med hvilken pen :-)
Send en kommentar