lørdag den 13. september 2008

Scylla eller Karybdis

Kulden er gået i hænderne, og jeg har besluttet at blive indendøre så meget så muligt. Finger nummer to er skredet, og med de resterende otte, beslutter jeg mig for at tage den med ro.

Jeg indrømmer, at kosteskabet har været i tankerne lige siden Bjørnen tømte dets indhold ud i hele stuen, samt halvdelen af gangen. Weekendopgave, tænkte jeg, og gik derfor nærmest i panik, da hende her sms'ede om fælles arbejdsdag i haven. Det havde jeg fuldstændig blæst ud!

Pludselig stod jeg der mellem Scylla og Karybdis, altså set udfra hændernes synspunkt. De hader blæsende, køligt efterårsvejr. Overgangsvejr er bare det værste, og hverken kosteskabe eller havearbejde er noget, man synes er spændende.

I dag har jeg valgt kosteskabet, og selvom jeg forsøger at tage det gelinde, speeder moslegenet op, og knurrer. Jeg trækker den anden vej. Prøver, men moslegenet er svært at stoppe, når det først lugter sved på panden.

Skide kosteskab!

3 kommentarer:

Shabby - Marianne sagde ...

Det er da et stort og lækkert skab du der har - tænk hvad man kunne gemme i det :-)

Losarinas mor sagde ...

Alt det vi gerne vil- hvis bare..
:-)

Jeannette Mariae sagde ...

Jeg ville gerne eje dit skab til alle mine koste ;-)