Skræp

Fuglen med den træagtige lyd skræpper i gården. Jeg vågner, og ser det skrå lys, der baner sig vej ind i de mørkere gemakker. Der hvor søvnen stadig er i højsædet. Det er søndagsmorgenen, der vil ind.

Fuglen med den træagtige lyd skræpper i gården. Og den bliver ved og ved og ved. Klokken er halv syv, og jeg giver op, og står op.

Hele udsigten er badet i sollys. Gulligt lys. Orange lys. Varmt og voldsomt. Jeg vågner alt for meget, alt for hurtigt.

Fuglen med den træagtige lyd skræpper i gården. Jeg åbner vinduet til den anden side, og gør mig klar til at ignorere alt og alle. Røgen fra den japanske bevæger sig langsomt ud i rummet.

God træagtigt skræppende morgen.