onsdag den 10. september 2008

TrilleNyx taber pusten

Jamen, jeg kører hjem fra jobbet efter, at alle er hentet, og prøver at komme i tanke om, hvilke to eller tre ting, jeg skulle have med hjem fra det lokale supermarked. Eller et andet supermarked, for den sags skyld. Jeg mærker tydeligt at romskinen har sat sine spor i knæene, og underlig nok mest i det af dem, der i øjeblikket har det bedst.

Jeg cykler, jeg tænker, jeg ømmer mig. Mere og mere. Tanker om aflysning af næste fitnessbesøg begynder at melde sig, men jeg kunne jo starte med at prøve at geare ned. Godt så, fra femte til fjerde. Knæene værker, TrilleNyx er eddermugme tung i bagpartiet, og jeg krydser bekymret det sidste spor, inden det lokale er indenfor rækkevidde. Puha, tungt, tungt, tungt!

Da jeg hopper af, opdager jeg, at TrilleNyx ganske har tabt pusten. Meget mere end jeg. Vi er punkteret! På baghjulet!

Jeg køber ind. To, tre ting, som jeg håber, er dem jeg havde i tankerne i morges. Da jeg kommer ud står TrilleNyx uden en eneste dråbe luft tilbage i bagslangen. Hvad betyder det? Det kan fikses, men indtil da, må jeg igen på gåben over Volden.

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

du må have købt punkterfri dæk Sifka...det er nye cykler nemlig ikke født med :-) I hvert fald ikke dem der er født i Sorø ! Men TrilleNyx er jo nok ikke født her?

Sifka sagde ...

Der er punkterfrie dæk på, men der ligger altså også en hulens masse glasskår rundt omkring, og det kan selv punkterfri ikke klare.

Kagekonen sagde ...

ØV! Kan Bjørnen ikke hjælpe dig i aften, så du ikke skal gå over volden i morgen?

Marianne sagde ...

Hvad er det med dig og cykler :-(

Anonym sagde ...

Aij, hvor ærgerlig at cyklen punkterede, Sifka! Måske du har en uheldig stjerne i øjeblikket?