lørdag den 11. oktober 2008

Har du opskriften

Engang tilbage i tiden, måske i halvfjerdserne, havde 'Alt for damerne' en række opskrifter på trøjer og sweatre i islandsk uld. Tykke og lækre. En især vakte min interesse, og jeg gik glad igang med projektet. Desværre strandede det, men min strikkekyndige mormor forbarmede sig, og gjorde trøjen færdig for mig.

Den var vidunderlig. Stor, varm og blød. Råhvid bundfarve, mellembrune 'lus' og møsterborten var strikket i lys, mellem- og mørkebrunt garn. Knapperne var lavet af træ, skålformede og upolerede, men rare at røre ved.

Men hvor er den nu?

Desværre er det ikke kun trøjen, der er forsvundet ud i intetheden, men opskriften har jeg heller ikke længere.

Jeg har tegnet efter hukommelsen, og mener at have fået alle væsentlige detaljer med. Jeg er sikker på at man strikkede trøjen i et stykke, derefter ærmerne og tilsidst krave og lommer. Måske skulle man også strikke forkanter for sig?

Kan nogen hjælpe mig?

2 kommentarer:

HANNE sagde ...

Sifka, måske kunne du skrive til Alt for Damerne og høre om de vil hjælpe dig :O)

Anonym sagde ...

Jeg ville nok strikket den rett opp, og så klippet opp for ermer etterpå.