søndag den 26. oktober 2008

Kylling, kål og kage

En weekend er ved at nå slutningen, og jeg aner en begyndende forkølelse. Lidt krads i svælget, peber i næsen og murren i hovedet.

Bare ikke i orden.

Rester fra i går, gjorde det nemt. Marineret kylling med spidskål og karry. Desserten tog vi et sted tidligere på dagen. Andendags æblekage med kakao til. Den side af sagen fejlede bestemt ikke spor.

Og jeg håber, at jeg aldrig mere skal vaske smeltet smør af komfuret. Det er altså en klam affære, måske også fordi, jeg har vrøvl med fingrene. Seks ud af ti mulige.

Bare ikke i orden.

Når jeg om lidt får skiftet sengetøjet, har jeg nået stort set, hvad jeg havde sat mig for, og det skal blive rart at forsvinde ned i den sprødhed, som rent linned besidder. Og ikke mindst, lidt stilhed før den næste storm.

Bare helt i orden.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Sådan nogen gnubbebevægelser, er aldrig godt for værkende fingre. Kender det godt. Tror det kunne have været meget andet end lige smeltet smør.

Godt at maden ellers smagte og du alligevel ser lyst på det. Solen skinner her idag. Håber den gør hos dig.