søndag den 2. november 2008

Brød på syre

Der har været rungende stilhed i brødbageriet, men i dag fik jeg taget hul på konflikten, og forhandlingerne er genoptaget. Jeg begyndte med surdejen, der har levet et liv i glemsel bagest i køleskabet.

Låget af og snuse. Den var meget, meget syrlig, men ingen tegn på dårligdomme eller andet, så jeg tog chancen.

Bageskålen frem på bordet. En halv pakke gær udrørt i lunken vand, og derefter den hele portion meget surdej. Jeg benyttede min tjeknæse, Bjørnen, og han røg temmelig langt tilbage i dynedybet med et kraftigt citronudtryk.

Det lod mig ikke afskrække, så efter at jeg havde rørt en kopfuld ølandshvedemel i skålen, hev jeg en flaske timiansirup frem fra køkkenskabet, og tilsatte en pæn slat. Derefter en barneskefuld salt. Snusede dybt. Tilfreds.

Så fulgte tilsætning af mere og mere mel, mens jeg æltede og trak. Melblandingen endte med totredjedele ølandshvede og en tredjedel manitoba, som på grund af et højt glutenindhold, er en slags brød push-upper, der giver volumen og elasticitet.

Nu er der kun tilbage at vente...

1 kommentar:

Losarinas mor sagde ...

Bliver spændende !
Surdej er virkelig en balance; vi ønsker syrlighed men ikke at det bliver surt!