Værelse med udsigt

Et værelse til to med kun én fremmødt. Der er rent sengelinned, fjernsyn og fransk altan. Eget badeværelse. En taske fuld af glemsomhed, samt en tredobbelt boggave fra Christianshavns bibliotek, hastigt proppet ned i farten.

Holbæk henligger i mørke og finregn. Støvregn. Elvertårer. Vi er ankommet, og middag venter.

Langs randen af fjorden, trasker vi bagefter i gåsegang uden lys på en smal brostenskant mellem pytter og planter. Med kurs mod den tyrkiske badstue, hvor der dufter af vaskekælder.

Det er meningen, at jeg skal strikke, og sippe te i det tilhørende tehus, mens de andre, delt i hold, lægger sig til rette på marmorpladerne, men der tager vi lige fejl. Travlhed og mange kunder i butikken skaber prop og pladsmangel, og de overskydende må forføje sig, til det bliver deres tur.

Jeg trisser rundt sammen med hold to, shopper øl og chokolade, og ender enlig på tværs af sengen med fjernkontrol og strikketøj, for at få ventetiden til at gå. Mit værelse er en hyldest til Holbæk Museeum, og i korte sporadiske øjeblikke føler jeg mig selv lidt som en museumsgenstand.

Da sæbedampende har lagt sig for de to hold, er der socialt samvær og guf i den reserverede opholdsstue.