Evig aften
Der har været gang i den alternative belysning hele dagen. Bjørnen laver opgave, jeg strikker og nattegudinden sover. Ikke meget rører sig her. Grå stilhed og regn hele dagen. Men vi hygger os.
I ovnen bager et fad med kartofler, persille- og gulerødder. Drysset med frisk urtedrys indkøbt i går. Der dufter herligt i hele hytten her. I køleskabet står en flok kyllingefileter og trækker vejret tung igennem en marinade lavet af appelsinsaft, fløde, ketjap manis og peber. De skal steges hurtigt og hot i den sorte gryde.
Resten af denne dags lange aften skal bruges foran skærmen med mere strik, gode film og en enkelt æbleskive eller to, drysset med kanelsukker. Bjørnen genoptager vel opgaveløsningen, og nattegudinden sover vel videre. Går jeg udfra.
Det ville ikke genere mig voldsomt, hvis solen kiggede forbi en af dagene. Det er trods alt sjovere at lufte knæet under sol og blå himmel.
2 kommentarer:
Det er jo tøffelcapen du er i gang med :-) glæd dig til den er færdig, den er skøn...
Ja, den er også dejlig at strikke. Jeg opdagede i morges, at jeg faktisk havde set den hos dig først, men det havde jeg da fuldstændig svedt ud igen:)
Send en kommentar