mandag den 8. december 2008

Stingfri

En mindre tanketorsk bevirkede, at tiden løb lidt fra mig, og jeg måtte hive TrilleNyx frem af skjulet og forsøge mig som cyklist for første gang i knap fjorten dage.

Orv manner, det blev et sejt træk, og jeg genopdagede mit knæ som ellers tér sig pænt, og ikke så ofte giver vilde lyde fra sig. Men jeg nåede da frem, og fik taget stingene. Ikke fordi at det ændrer så meget på tilstanden, men det føles alligevel som endnu et skridt i den rigtige retning.

Da jeg stod på gaden igen, var der lige et par steder, der lokkede mig til at udsætte turen hjem.

Jeg var inde og snuse både her og der. Efter den uldne udforskning endte jeg sluttelig hos nogle bekendte, der styrer en lille forretning med et utal af fristelser, hvis man er til oliven.

Så stod knæet af, og jeg skiftede til de offentlige transportmidler. TrilleNyx kom i gæstestald hos min gode ven cykelhandleren, og når Bjørnen er færdig med dagens dont, triller han den hjem igen.

Ingen kommentarer: