Karrysuppe
Bjørnen er forsinket. Jeg er sulten. Nu tager jeg skeen i den anden hånd, griber pindene, og begraver mig i nystegte kyllingestykker. Jeg kan ikke vente et sekund længere.
Vi skal hylde vores digtere, som værner om vores fælles sprog, udforsker
det, udvikler det, vedligeholder det. Uden dem ville det se endnu sortere
ud...
2 kommentarer:
Mmmm... ser skønt ud. Jeg elsker suppe! I sær i denne vintertid. :)
Denne udgave var krudtet tilpas op, så man rigtig fik varmen;)
Send en kommentar