Lettelsens latter

Pludselig tager noget vist ved mig, og jeg skifter, hurtigere end Superman i en telefonboks, fra blødt til udendørs. Ud at gå, og Bjørnen med. Over Volden. Nyde kulden i ført ny hat og støvler.

Ikke for mange løbere på stien i dag, så der er plads nok og rummeligt. En mand er løbet sur i juledagene, og har brug for at få at vide, hvad dag det egentlig er gået hen og blevet. Fredag, kan vi oplyse, og jo, butikkerne holder åbent i morgen. Og på søndag med, for den sags skyld. Og så var han glad.

Jeg nyder snakken med Bjørnen, og alle grinene. Vi har været fantastisk gode til at grine i denne jul. Flere gange undervejs må jeg stoppe op, gispende, når latteren fuldstændig har overtaget.

Jeg får taget en hel del billeder af flygtende fugle, men en oppustet solsort bliver urokkelig siddende åbenbart helt med på ideen. Måske var han i virkeligheden bare påvirket af for mange gærede bær, og for fuld til at flygte. Hvem ved egentlig noget om fulde fugle, når det kommer til stykket?