Øvmorgen
Det lykkedes mig at falde i søvn på sofaen i går, så derfor tog jeg en tidlig aften, men da jeg ramte boksen, var jeg frisk som en havørn, så der blev læst adskillige sider, inden søvnen igen overmandede mig.
Klokken fem var den gal igen, og jeg forsøgte mig atter med lidt læsning, men efter tre kvarter gav jeg op, og hentede avisen ind. Tullede lidt rundt med en vandkande, hentede noget af den friske, klare rimluft ind af et åbnet vindue, skiftede lys i fyrfadene og sådan lidt andet praktisk, inden jeg landede i sofaen med ulden plaid og avishygge.
Og så faldt jeg i søvn igen. Hvad klokken var, da jeg vågnede igen, ved jeg ikke, men lidt efter kom jeg forbi boksen, og inden jeg fik tænkt nærmere over det, lå jeg så der, og gassede mig under dynen. Godnat igen, indtil klokken ti minutter over ti.
Og så var jeg endelig klar.
Jeg skulle have haft besøg i dag, og gik i gang med at planere lidt, men inden jeg begyndte for alvor, måtte jeg lige tjekke bloggen og mailboksen.
Øv, afbud!
Andrea har igen haft vrøvl med Store Blå, og måtte desværre aflyse, og det er jeg da ked af. Dels på grund af al det bøvl hun har haft sent i nat, men også fordi jeg da havde glædet mig til et julegensyn. Men vi finder en anden dag.
Nu sidder jeg her, og bliver ved med at glemme, at der altså er change of planes, men det er vand ved siden af dem Andrea nu er ude i.
1 kommentar:
Sikken en nat :-) Så må du prøve at finde noget andet dejligt at bruge din dag på :-)
Send en kommentar