lørdag den 27. december 2008

Vildrede

Nu er det sket igen.

Jeg sad igår aftes og nød julefreden med fjernsynet tændt, hvor den ene film efter den anden, gled over skærmen. Bjørnen var optaget af at løse besværlige opgaver, der fordrer, at man ind imellem banker nogen sønder og sammen. Tror jeg nok. WOW, flimrer i hvert fald i min baggrund med både lyd og billede, men det er hyggeligt.

Hvad er det så, der er sket?

Jo, jeg sidder med ny strik i hænderne, og fatter igen ikke en bjælde af, hvad der står i opskriften. Jeg strikker bare, og håber på det bedste. Jeg strikker kiler. Det kører glat, men på den allersidste pind, på den første kile, skrider forståelsen fuldstændigt. Det, der står beskrevet, kan bare ikke lade sig gøre.

Nu gør jeg bare noget, og indtil videre ser det ud til at fungere. Det ligner noget rigtigt. Men sig mig lige, er det almindeligt at man skal tænke selv, når man har en opskrift?

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Bliver så imponeret over andres strikkekundskaber, men er desværre rimeligt hjælpeløs på den front selv! Er lige gået i gang med at lære mig at strikke, og tror måske jeg er leveringsdygtig i ét styk halstørklæde til julegave om en 2-3 år... :p

Sifka sagde ...

Det er fedt at strikke, men selvom jeg har praktiseret det i mange år, skal jeg altså stadig sidde med næsen i opskriften, og stave mig igennem;)

2-3 år er fint. Engang mente jeg, at man kun kunne have gang i en ting ad gangen, men efter jeg har brudt det pricip, bliver jeg faktisk færdig med de fleste af prjekterne.