Samlingspunkt
Elektrikeren har fikset to kontakter, der havde mistet forbindelsen. Han ordnede problemet ved at rode med en tredje. Sådan er der så meget, jeg ikke altid lige umiddlebart forstår. Men han var flink til at forklare.
Jeg har skiftet forsikringsselskab. Det var nemt, da jeg først havde taget beslutningen. Og så bliver det billigere. På mere end én måde.
Jeg har fået aftalt med børnearbejdsstedet, hvordan jeg skal møde i denne uge. Jeg lægger blidt ud med tre korte dage og et aftenmøde.
Mine tre blå hyacinter springer ud som trip, trap, træsko, men så holder glæden så meget længere. Min amaryllis står på spring, og når den først har taget det spring, skal jeg være opmærksom på, at den ikke springer videre, har jeg erfaret fra hist og pist.
Nattegudinden har opdaget, hvad klokken har slået, og ved at jeg kommer, og breder mig i sofaen ligeså snart, at jeg har klaret opvasken. Aftensmaden skal bare varmes, når Bjørnen kommer hjem fra cyklerne.
Solen har skinnet, dagen har været dejlig, og i morgen skal jeg opleve noget spændende.
4 kommentarer:
Det lyder som en skøn dag, Sifka - og en hyggelig aften forude :-)
God fornøjelse!
Sikke da et dejligt positivt indlæg! God aften til dig.
Jamen tak da, Liselotte, på trods af skør hud og knogler bliver jeg så glad, når solen skinner, og frosten klinger:)
Ja tak, Oline og velkommen i kommentarsporet her på bloggen. Det har været en skøn dag, og jeg håber også, at du får en god aften:)
..skør hud og knogler - det lyder meget menneskeligt. Dejligt med gode dage, og det er fantastisk, når de store tragter står på nippet til at vælte ud i verden og omkuld med deres overvældende blomsterflor. God aften ved siden af gudinden.Alle skulle have sådan en blød gudindesag i sofaen.
Send en kommentar