Svensk pølseret

Jeg beslutter mig for at lave en slags biksemad. Der ligger rester i køleskabet, som skal videre i systemet. Jeg har fundet en bakke med små lækre kartofler, som vi alligevel ikke fik brug for i forbindelse med nytåret. Nu gør den en hel del, så meget nemmere.

Et rødløg bliver hakket, og klaret på panden. Champignon skæres i skiver, og ærter varmes med. Kødet, vi havde gris, kylling og lidt cocktailpølser, at gøre godt med, blev skåret i tern og smidt på panden. Simre, simre og så videre.

Ikke nok med, at der ikke havde været brug for kartoflerne, var der vist også noget om en god flaske alsace, der lå i køleskabet, som heller ikke var kommet i brug til nytårsmenuen. Jeg tog et glas, og panden fik også en slurk. Simre, simre.

Tidligere, mens alle bageeksperimenterne var i deres es, havde jeg kogt de små kartofler. Nu blev de pillet, skivet, og smidt ned til alt det andet. Og så kom visionen.

Svensk pølseret!

Desværre havde jeg ikke den meget vigtige ingrediens, tomatkoncentrat, men til gengæld en halv bakke højrøde flasketomater. De blev skivet til fine små mønter, og tilsat retten.

Endnu en vision. Havde jeg bare haft tid, ville jeg have langtidsbagt tomaterne, blendet dem, og rørt dem sammen med sammensuriet på panden. Og så tilsat lidt fløde. Bare, lidt for at samle.

Men, men, men, jeg måtte nøjes med at vende tomaterne, tilsætte paprika og den lille smule fløde, bare lige for at samle. Ideen arkiverer jeg til en anden god gang.

Og, hvad skuer mit øje på billedet? En flad kikseagtig ting, liggende der mellem tallerkenerne. Jeg ved, hvad det er, men se, det bliver først i morgen, at den historie kommer for en dag.